Skip to main content

Tilmelding og program

Om mødet

I 2026 afholdes det Obstetriske Guidelinemøde på Hotel Vejlefjord, der er smukt beliggende i skoven og med kort afstand ned til vandet.

Mødet afholdes fra torsdag d. 15.1.26 til lørdag d. 17.1.26

De obstetriske guidelinemøder, tidligere kaldet Sandbjerg-møderne, har til formål at etablere landsdækkende vejledninger for håndteringen af udvalgte og afgrænsede obstetriske kliniske problemstillinger.

Guidelines baseres på evidens fra foreliggende litteratur samt diskussionen på guidelinemøderne.

Udkast til obstetriske guidelines udarbejdes af arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne følger en fastlagt skabelon (se Generelt om guidelines), hvori bl.a. indgår en vurdering af evidensgrad.

Efter hvert guidelinemøde revideres oplæggene i henhold til diskussionerne på mødet. De godkendte guidelines publiceres på DSOGs hjemmeside markeret med årstal.

Tilmelding

Åbner i november 2025


Der er begrænsede pladser på mødet samt begrænsning på enkeltværelser. Pladser tildeles efter først-til-mølle-princip. Vi forbeholder os retten – ved venteliste – at prioritere speciallægedeltagelse fra alle afdelinger samt guidelinegruppedeltagere.

Der kan købes billlet til hele mødet eller enkelte dage.

Jordemoderforeningen er garanteret 2 pladser på mødet. Jordemødre, som deltager i en guideline, er garanteret plads på mødet den dag, hvor der er fremlæggelse – og såfremt der er plads får man mulighed for at deltage på hele mødet.

Læger, der ikke er medlem af DSOG, skal henvende sig til Organisationskomiteen inden tilmelding.

Købte billetter kan refunderes 6 uger før mødestart, herefter ydes ingen refusion.

Program

Programmet er endnu ikke fastlagt for 2026 – se her hvilke guidelines, det skal gennemgåes på mødet i 2026

Programmet er foreløbigt og er underlagt løbende ændringer